Om Nordic Beer Challenge

Nordic Beer Challenge er Nordens første, uafhængige, internationale konkurrence for øl. Som følge af den Ølrevolution, som verden har oplevet siden begyndelsen af 1990’erne, er antallet af øltyper eksploderet. I takt med bryggeriernes lyst til at eksperimentere og ”opfinde” nye smage og fusionsøl af forskellig art er det ud fra et forbrugersynspunkt ikke mere relevant at indpasse dem i de eksisterende, traditionelle ølkategorier.

Der er brug for en radikalt anderledes, mere rummelig og mere tidssvarende måde at vurdere øl på.

 

Nordic Beer Challenge sætter forbrugeren og velsmag i fokus. Den typiske forbruger interesserer sig ikke for øllets produktionstekniske egenskaber.  Undersøgelser har vist, at forbrugeren koncentrerer sig primært om øllets styrke, øllets farve og om smagen bevæger sig i bitter, sød eller syrlig retning. Det giver bedst mening at vurdere en øl i forhold til forbrugerens krav til velsmag og øloplevelse. Det er netop det, Nordic Beer Challenge vil.

 

Nordic Beer Challenge arrangeres af NBC I/S, som er etableret af folk med rødder i bryggeriverdenen, i formidling af forbrugerrelevant viden om øl og med erfaring i gennemførelse af professionelle ølsmagninger. Det forbrugerorienterede koncept for vurdering og præmiering er udviklet i samarbejde med en række fremtrædende bryggerier, organisationer og individuelle eksperter.

karaktergivn_side2